Når de små krydrede småkager, skal nydes som en slags konfekt, som giver en smagseksplosion...!
INGREDIENSER (ca. 100 stk):
250g hvedemel
½ tsk hjortetaksalt
½ tsk stødt kardemomme
1 tsk stødt kanel
½ tsk stødt ingefær
1 æg
100g smør
150g brun farin
1/4 tsk hvid peber (kan erstattes af sort peber)
Chokolade:
200g hvid chokolade
200g mælkechokolade
200g mørk chokolade
Bland samtlige ingredienser i en skål. Det er nemmest med en røremaskine, men brug ellers fingrene. Det skal være en fast dej. Kan med fordel stilles på køl et par timer.
Derefter rulles der nogle lange pølser på ca. en centimeter i tykkelsen. Det kan være lidt omstændigt, da dejen godt kan smule lidt i processen. Men så er det fordi du trykker for hårdt.
pølserne skæres i ca. 1 cm tykke stykker og placer nu alle pebernødder på en bageplade med bagepapir og bag dem i en forvarmet ovn ved 190grader i ca. 8-9 minutter.
Lad dem derefter køle helt af.
Chokoladen skal smeltes langsomt, så den når en temperatur lige under 50grader.
Vend hver enkelt pebernød i chokoladen med en gaffel og læg den til "afdrypning" på bagepapir. Lad dem køle helt af.
Buon appetito!
FIND OS PÅ FACEBOOK OG FÅ NYE OPSKRIFTER DIREKTE SOM STATUSOPDATERING:
KLIK PÅ LINKET OG "SYNES GODT OM" : FACEBOOK

Kommentarer
Send en kommentar