FORORD:
Mørt kylling på den karakteristiske Thailandske måde. Det er så hurtigt og nemt, at det er nærmest overflødigt at gå ned til den lokale take-away-biks... !
INGREDIENSER (2 personer):
500g strimler af kyllingebryst
2 lime
½ dl honning
½ dl soyasauce
1 spsk hvidvinseddike
1 spsk revet frisk ingefær
2 fed hvidløg
1 tsk chili
1 tsk fiskesauce
½ tsk sort peber (friskkværnet)
Olie
Spyd, træ eller metal.
Sæt kyllingen fast på spyd og pensl dem med olie.
Tænd for grillen. Det er vigtigt at grillen er meget varm inden kyllingen bliver lagt på.
Bland alle de resterende ingredienser (på nær lime) i en lille gryde og varm det langsomt op, til honningen er blevet helt flydende og alle ingredienser er forenet til en ensartet masse.
Læg nu kyllingerne på grillen og lad være med at vende dem før der er gået 2-3 minutter. Vend dem én gang og giv dem igen 2 minutter.
Derefter pensles spydene med saucen nogle gange til der ikke er mere. Vend én til to gange undervejs.
Serveres med friske limebåde til, som presses ud over, inden indtagelse.
Buon appetito!
FIND OS PÅ FACEBOOK OG FÅ NYE OPSKRIFTER DIREKTE SOM STATUSOPDATERING:
Kommentarer
Send en kommentar