JORDBÆR - TÆRTE - MARENGS


FORORD:
Når man hen over sommeren skal udnytte tiden, hvor jordbær står øverst på dessert-menuen, er det vigtigt, at det ikke ender med jordbær med sukker og mælk hver gang - synes vi...!

INGREDIENSER (4personer):

Mørdej: 
150g mel
100g smør
50g sukker
1 lille æg

Fyld:
300g friske jordbær
2 past. æggehvider
50g sukker
1½dl fløde
4-6 blade frisk mynte

Bland mørdejen; Mel, sukker og smør smuldres sammen og samles vha. ægget til sidst. Læg mørdejel på køl i et par timer, så er den nemmere at arbejde med.
Når den del er overstået, rulles dejen ud med kagerulle til den er 3-4mm tyk. Fordel dejen i nogle metal-forme på størrelse med muffins-forme - må også gerne være større.
Tryk staniol oven i og hæld ris oven i. 
Bag dem i en forvarmet ovn  ved 180gr. i ca. 15min. 
Fjern derefter staniol og ris og giv bundene et par minutter mere til de er gyldne.
Tag dem ud og lad dem køle helt af igen.

Jordbær skylles og kvartes og stilles på køl som det første.
Pisk æggehvider og sukker sammen til en glat marengs. 

Derefter piskes fløden stiv og jordbærene vendes deri.
Hak mynte-bladene og tilføje ligeledes ved jordbærene. 

Fordel jordbærene i de små tærte-bunde og stil dem i fryseren i 20-30min.

Fordel marengsen ud over dem, så den dækker fyldet helt. 
Bag tærterne ved 250g i 5-7minutter.
Hvis man synes det er nemmere, kunne man også bare brænde med en gas-brænder. 
Dog er der chance for, at marengsen ikke bliver helt gennembagt på den måde.


Buon appetito!

FIND OS PÅ FACEBOOK OG FÅ NYE OPSKRIFTER DIREKTE SOM STATUSOPDATERING: 


KLIK PÅ LINKET OG "SYNES GODT OM" : FACEBOOK




Kommentarer