VARME - HVEDER


FORORD:
Helt tilbage for mange mange år siden, skulle bagerne også holde fri på St. Bededag. Derfor bagte de en masse hvede-tvebakker, dagen før, som man så kunne klare sig igennem en dag hvor bageren ikke var på arbejde. Den dag i dag, er det nu en dejlig tradition..! 

INGREDIENSER (20 stykker):
1 æg
50g gær
200ml vand
50ml mælk
40g sukker
5g salt
100g smeltet margarine
650g hvedemel
1 tsk kardemomme

Start med at smuldre gær i en skål. Kom salt og sukker over, og lad gæren opløse. 
Derefter hældes de flydende indgredienser over i gæren, sammen med ægget og røres godt igennem. Helst på maskine med dejkrog. Derefter tilføjes ca. 500g mel og arbejd det godt ind. 
Til sidst hældes den smeltede margarine og det resterende mel samt kardemomme på skift ned i skålen og dejen æltes nu godt igennem i ca. 8-10min.
Derefter stilles den til hævning i 20 min.
Slå dejen ned og lav ca. 20 dej-kugler. Læg dem på bageplade med bagepapir, hvor der kun er 1 cm mellem kuglerne.

Lad dem stå tildækket i 1½ time. (Bemærk, de når til ca. dobbelt størrelse under hævning)

Når hævningen er afsluttet bages de ved 210grader i 10min.

Spises lune med smør... :)


Buon appetito!



FIND OS PÅ FACEBOOK OG FÅ NYE OPSKRIFTER DIREKTE SOM STATUSOPDATERING: 
KLIK PÅ LINKET OG "SYNES GODT OM" : FACEBOOK

Kommentarer