Den klassiske julesmåkage, der bugner af krydderier fra nær og fjern!
INGREDIENSER (ca. 100stk):
170g smør
85g brun farin
170g sirup (lys eller mørk er ligegyldig)
50g mandelsplitter
1 tsk nelliker, stødt
1 tsk potaske
4 tsk kanel, stødt
2 tsk vanillesukker
2½ tsk kardemomme, stødt
1 appelsin
350g hvedemel
Start med at rive skallen fra appelsinen og bland den sammen med samtlige krydderier (inkl. potaske), skær appelsinen halvt over og pres den ene halvdel ud i samme skål. Rør rundt og tilføj mandelsplitter.
Varm en gryde op med smør, farin og sirup ved svag varme til smørret er smeltet helt. Lad det derefter køle godt af igen...
Hæld skiftevis grydens indhold sammen med melet over kryderierne. Rør det hele sammen til det bliver en sej masse.
Hvis massen er for blød, kan den med fordel stilles på køl en halv til en hel time, så er den nemmere at forme til en lang pølse.
Når det er gjort, pakkes pølsen ind i staniol eller vitawrap og lægges i fryseren til dagen efter - eller minimum 4-5 timer.
Tag kage-dejen ud og skær nogle 3mm tynde skiver og læg dem på en bradeplade. Bag dem ved 200grader i 10 minutter.
Buon appetito!
FIND OS PÅ FACEBOOK OG FÅ NYE OPSKRIFTER DIREKTE SOM STATUSOPDATERING:
Kommentarer
Send en kommentar