BRUN - SVIGER


FORORD:
Brunsvigeren er nok mest kendt fra det Fynske. Nogen mener navnet stammer fra byen Braunschweig, men om ikke andet, er det nok mest en dansk opfindelse, som smager godt..! 

INGREDIENSER (5-6 personer):
1/4L mælk
25g gær
½ tsk salt
1 spsk sukker
300-350g mel
2 æg
200g blødt smør
1 knivspids kardemomme
150g brun farin

Varm mælken op til den er "lillefingervarm".
Derefter opløses gæren deri og tilføj æg, mælk, sukker, salt, kardemomme og 80% af melet. Rør/ælt det hele godt sammen og tilføj 50g blødt smør og igen lidt af melet, indtil dejen er fast, men stadig gerne lettere klæbrig.
Smør en springform med en smule olie og hæld dejen over i denne. Tryk den ud, så det fylder hele formen og stilles til hævning i en time.

Imens gøres fyldet klar. Tag resten af smørret (150g) og bland det med brun farin i en gryde. Varm det langsomt op til en flydende karamel. Pas på med for meget varme!

Når dejen er færdighævet trykkes huller i overfladen med fingrene, så fyldet kan flyde ned i hullerne. Fordel fyldet og bag brunsvigeren ved 200grader i 30min.



Buon appetito!


FIND OS PÅ FACEBOOK OG FÅ NYE OPSKRIFTER DIREKTE SOM STATUSOPDATERING: 
KLIK PÅ LINKET OG "SYNES GODT OM" : FACEBOOK

Kommentarer