Har sagt det før, og siger det igen. And er for lidt brugt i det danske køkken, foruden i jule-måneden. Men én ting er helt sikkert - den let salte juleand er et fantastisk stykke kød og virkelig nemt at tilberede!
INGREDIENSER (3 personer):
300-400g andebryst
Groft salt
Friskkværnet peber
En smule revet skal fra en appelsin
Dub andebryst fri for væde med køkkenrulle. Rids skindsiden med en skarp kniv på kryds og tværs. Gnid salt og peber godt ind i kødet på begge sider. (Det må gerne gøres længe i forvejen, det sker der intet ved, tværtimod).
På pande:
Steg ved mellem varme med skindsiden nedad i ca. 20min. Derefter vendes den og steges ca. 10-12 min på kødsiden. Det er vigtigt at kødet derefter, får lov til at hvile i 5-7 minutter!
På grill:
Steg ved mellem varme med skindsiden nedad i 20 min. Derefter vendes den og steg den 5-10 min på kødsiden. Det er vigtigt at kødet derefter, får lov til at hvile i 5-7 minutter!
I ovn:
Varm først en pande op til meget høj varme. Læg andebryst på med skindsiden nedad og lad den ligge der i 2 minutter. Derefter vendes den om, og giv den ligeledes 2 minutter på kødsiden. Læg den i et ovnfast fad og lad den stege ved 180grader i ca 15-18 min. Det er vigtigt at kødet derefter, får lov til at hvile i 5-7 minutter!
Når hviletiden er overstået, skæres der ½ cm tykke skiver ud og pynt med revet appelsinskal samt en lille smule groft salt.
Server evt. BRUNEDE KARTOFLER til.
Buon appetito!
FIND OS PÅ FACEBOOK OG FÅ NYE OPSKRIFTER DIREKTE SOM STATUSOPDATERING:
KLIK PÅ LINKET OG "SYNES GODT OM" : FACEBOOK
Kommentarer
Send en kommentar