MORMORS - ÆBLESKIVER



FORORD:
Æbleskiver er vel nok indbegrebet af julemarked, fælles hygge, juleshopping osv. Og når det er hjemme-hygge, er det så nemt lige at tage en pose med hjem og lune i ovnen. En gang imellem skal der dog også være plads til at lave den helt fra bunden - og fortvivl ej - det er nu en tand mere smagfuldt!

INGREDIENSER (25 stk):
2,5 dl mælk
15g gær
3 æg
200g mel
1 spsk sukker
½ tsk vanillesukker
1 tsk kardemomme 
Revet skal fra 1 citron
1 knivspids salt
70g smør + smør til stegning

Start med at skille æggeblommer og hvider fra hinanden. 
Pisk hviderne stive (Det tager lidt tid).
Smelt 70g smør i en gryde og lad det afkøle, så det er "lillefingervarm".
Mens smørret køler af, varmes mælken op til samme varme. Hæld derefter mælken over i en skål og tilføj gæren. Rør rundt til gæren er fuldstændig opløst.

Pisk derefter æggeblommer og sukker i. Så al melet, kardemomme, citronskal og det smeltede smør. - Rør godt, så alle ingredienser er blandet godt sammen.

Til sidst vendes æggehvider forsigtig i, så dejen bevarer en luftig konsistens.
Stil det til hævning i ca. 1-1½ time ved stuetemperatur.

Stegning af æbleskiverne foregår på den måde, at man smelter en smule smør i hvert hul på en æbleskivepande. Når smørret er smeltet og bruset af, tilføjes en smule dej, til lige under kanten af hullet. Når det begynder at boble langs kanten, vendes æbleskiven (nemmest at styre med to kødnåle) steg æbleskiverne lige så lang tid som på den første side. - så er de færdige!

Serveres med sukker, flormelis og marmelade.

Buon appetito!

Jeg takker min mormor mange gange for både at måtte arve sådan en guddommelig opskrift, men også arve hendes æbelskive-pande!


FIND OS PÅ FACEBOOK OG FÅ NYE OPSKRIFTER DIREKTE SOM STATUSOPDATERING: 
KLIK PÅ LINKET OG "SYNES GODT OM" : FACEBOOK

Kommentarer