FORORD:
Du har sikkert fået det her helt sorte klistrede sovse/sirup-agtige stads på tallerkenen, da du har været på en restaurant. Her er måden at lave den derhjemme på en "snydemåde". Det kræver lidt tid, og husk: Der skal ikke bruges ret meget, da smagen er enorm kraftfuld...!
INGREDIENSER (4 personer):
3 gulerødder
1 porre
1 løg
1 skrog fra en kylling eller suppeben fra et kalv el.lign.
1 kvist timian
1-2 laurbærblade
Salt
Peber
2 liter vand
10-15g Smør
2-3 spsk maizena (brun)
Skyl og skær gulerødder, porrer og løg i grove stykker. Kyllingeskrog, eller suppeben ligges i en gryde og alle grøntsager, samt krydderier tilføjes.
Hæld vand ved, indtil alle enhederne i gryden er dækket. Lad vandet koge op, og skru derefter ned, så gryden blot står og simrer under låg i 1-2 timer. Derefter fjernes både grøntsager mm. fra gryden og lad derefter gryden stå og koge ind, til der kun er 3-4 dl tilbage.
Så tilføjes smørret under omrøring og til sidst bruges "snydetricket" med at tilføje maizena, indtil den ønskede tykkelse er opnået.
Serveres evt. til noget lækker KYLLING eller EN GOD BØF.
Boun appetito!
FIND OS PÅ FACEBOOK OG FÅ NYE OPSKRIFTER DIREKTE SOM STATUSOPDATERING:
KLIK PÅ LINKET OG "SYNES GODT OM" : FACEBOOK
Kommentarer
Send en kommentar