FORORD:
Denne mormor-spise, er kendt af alle danskere. Så mange, at man endda kan få dem færdigproduceret på dåse - hvis det virkelig er det man vil sætte tænderne i... Vi vil ikke, så derfor denne nemme opskrift!
INGREDIENSER (10 tarteletter):
4 stk kyllingelår (må gerne være fra frost)
6 gulerødder
½ porre
1½ dl. ærter (må gerne være fra frost)
½ ds. asparges (eller ca. 150g)
2 tsk salt
1 tsk friskkværnet peber
7-8 stilke frisk persille
10 stk tarteletter
3-4 spsk mel
Smør
Skyl og skær 3 gulerødder i grove stykker. Porren renses og deles i 4 stykker. Begge dele lægges i en stor gryde, sammen med 3-4 stilke persille. Til sidst tiløjes kyllingelår og det hele dækkes med vand. Tilføj salt og peber.
Lad det simre i ca. 1 time under låg(gør ikke noget den får lidt mere...)
Når det har småkogt i god tid og kyllingen er mør, hældes den resterende væde fra gennem en si og gemmes til senere.
Grøntsagerne kasseres og kyllingen skal på køl i ca. 1-2 timer, da det gør den lettere at pille.
Når kyllingen er kølet godt af, skal den pilles i passende stykker.
Skyl og skræl de resterende gulerødder. Del dem i kvarte på langs og skær 2-3 mm. tykke stykker af dem. Tilføj dem i en gryde og lad dem koge i letsaltet vand i 5-8min. Lad dem køle af.
Nu skal der laves en opbagning: Først smeltes smørret i en stor gryde og der tilføjes mel, lidt efter lidt til margarinen har en tyk, cremet konsistens.
Derefter skrues der en smule ned for varmen, og der tilføjes en smule af væden fra kyllingen, som tidligere blev stillet til side. Husk konstant at røre i den, ellers klumper sovsen.
Fortsæt med at tilføje væden indtil sovsen har den ønskede konsistens.
Derefter tilføjes kyllinge-stykkerne, de fint-hakkede gulerødder, ærter samt asparges.
Smag til med salt og peber og drys med friskhakket persille.
Boun appetito!
FIND OS PÅ FACEBOOK OG FÅ NYE OPSKRIFTER DIREKTE SOM STATUSOPDATERING:
KLIK PÅ LINKET OG "SYNES GODT OM" : FACEBOOK
Årh, jeg élsker tarteletter, godt det snart er jul - der plejer de at dukke op flere gange til diverse arrangementer (:
SvarSlet- Anne
Hej Anne.
SvarSletDet er også en fantastisk spise, egentlig med få ingredienser! (nydes bestemt også på andre årstider) ;)
Tak fordi du læser med!