FORORD:
Pasta, parmesan hører på en eller anden måde sammen, når man er i Italien. Giver man det så et pift af en marineret kylling, bliver retten en helt anden - på den gode måde!
ca. 300g kyllingefilet (2 stk)
200g pasta (helst frisk) - eller HJEMMELAVET PASTA
Ostesovs (færdiglavet)
20-30g gorgonzola
Salt & friskkværnet peber
Lidt hakket persille
Lidt revet parmesanost
BBQ Marinade:
2 spsk ketchup
1 spsk olie
1 spsk brun farin
2 tsk balsamico-eddike
½ tsk hvidløgssalt
1 tsk paprika
½ tsk chili - meget finthakket
Salt og peber
Marinaden blandes og kyllingen ligges deri.
Skal ca. ligge i 3-4 timer.
Kyllingen steges på grill, eller pande, til den er fast i kødet - pas på den ikke bliver for tør. Kan også tilberedes i ovn. Ca. 30-40min.
Pasta koges efter anvisningerne på pakken. Ostesovs varmes op i en anden gryde, og gorgonzolaen tilføjes og smages til med salt og peber. Når pastaen er al dente hældes den varme ostesovs over i gryden med den afdryppede pasta og vendes et par gange.
Anrettes på tallerken, Kyllingebrystet skæres i fine skiver og anrettes på pastaen.
Der drysses med hakket persille, revet parmesan, salt og peber.
Buon Appetito!
FIND OS PÅ FACEBOOK OG FÅ NYE OPSKRIFTER DIREKTE SOM STATUSOPDATERING:
KLIK PÅ LINKET OG "SYNES GODT OM" : FACEBOOK
Kommentarer
Send en kommentar