PIZZA - PARMA - ARTISKOK


FORORD:
Pizzaen er et lille mysterium. Alle detaljer fra melet, konsistensen, osten, tomaten og ellers den generelle topping skal sammen nå til en fælles enhed. Hvilken er din favorit?

INGREDIENSER (3 pizzabunde):
10g gær
½ liter koldt vand
1 tsk salt
2 spsk olie
ca. 650-750g Hvedemel (Tipo 00)
- Til dejen er smidig og fast.



Fyld til én pizza:
TOMATSAUCE 
Frisk Mozzarella
Parmaskinke 4-5 stk pr. pizza
5-6 skiver frisk tomat
7-8 stykker artiskokhjerter
Frisk basilikum

Pizza-dej:

Gæren opløses i vand, salt og olie.
Tipo 00 hvedemel tilføjes, til dejen bliver samlet og lind.
Dejen deles i 3 lige store stykker, pakkes godt ind i køkkenfilm og stilles til kold-hævning i køleskabet i mindst 5-6 timer.


Efter hævning, er dejen meget nem at arbejde med, og der må meget gerne bruges lidt ekstra mel til at forme pizzabunden med. (nogle synes at når man skal forme pizzaen, skal man bruge durummel på bordet, andre siger det er ligemeget...)
Form den til omkring 32-35cm i diameter. 

Fyld:

Tomatsovs smøres på pizza-dejen. Placer derefter skiver af mozzarellaen lidt tilfældigt, ligeledes artiskokkerne og slutteligt de skiveskårede tomater. 
Kværn evt. lidt peber over. Først efter bagningen lægges den friske parmaskinke på den brændvarme pizza og drys til sidst noget hakket frisk basilikum over.

Bagning:

I ovn på alm. bageplade : ca. 12-14 min ved 225 grader ved varmluft
(13-15min ved alm. over/undervarme)

I ovn på pizza-sten : ca. 10-12 min v. 250grader ved kun undervarme

På grill : ca. 10-12min ved 250-300grader indirekte varme på pizza-sten.
Åben så lidt som muligt!

Det bedste resultat fås ved at bruge en pizzasten på grill.

Boun appetito!


FIND OS PÅ FACEBOOK OG FÅ NYE OPSKRIFTER DIREKTE SOM STATUSOPDATERING: 
KLIK PÅ LINKET OG "SYNES GODT OM" : FACEBOOK

Kommentarer