FORORD:
Denne ret er egentlig en let form for pizza. Ud fra navnet er den fransk, men også i dele af Tyskland, er den også bedre kendt under navnet "Flammkuchen". Ja, sågar i Bennelux-landene har den også sit eget navn. Her i Danmark er den ikke særlig kendt - egentlig en skam, for det er både nemt og virkelig godt..!
INGREDIENSER (2 personer):
300g mel
2 dl vand
2 spsk oliven-olie
1 tsk salt
1 tsk sukker
1dl creme fraiche
50g friskost
1 æggeblomme
150g bacon i tern
1-2 løg
Frisk purløg
Friskkværnet peber
Start med at sætte en pizza-sten i ovnen eller på grillen.
Temperaturen skal være helt oppe på 250-300gr.
Bland alle ingredienserne til dejen; Mel, vand, olie, salt og sukker, til det bliver en smidig dej. Hvis den er for våd, tilføjes en lille smule mel, til den har en fin konsistens og nem at arbejde med. Lad den stå og hvile i en times tid.
Bred dejen ud, som var det en pizza. Husk at den skal være godt tynd.
Skær nogle tynde ringe ud af et løg og hak purløget.
Vend friskost og æggeblomme med creme fraichen. Derefter fordeles massen ud på dejen. Placer ringe af løg, drys med let hånd bacon.
Når ovnen eller grillen har nået en meget høj temperatur, sættes retten i ovnen/grillen.
Her skal den have mellem 10-12 min, alt efter temperatur. - hold øje med den, den skal blot være let gyldenbrun.
Derefter drysses den friske purløg ud over retten.
Buon appetito!
FIND OS PÅ FACEBOOK OG FÅ NYE OPSKRIFTER DIREKTE SOM STATUSOPDATERING:
KLIK PÅ LINKET OG "SYNES GODT OM" : FACEBOOK
Kommentarer
Send en kommentar